NATHALIE OSTRYNSKI

Nathalie Ostrynski er featurejournalist og klummeskribent på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion, hvor hun skriver om blandt andet identitet og tidsånd. Om hvem vi er og hvorfor vi er det. Nathalie Ostrynski er født i 1980 i Horsens, vokset op i Hadsten og har aldrig boet i Polen, som hendes forældre begge stammer fra. Ostrynskis far kom til Danmark som politisk flygtning i 1969 og hendes mor indvandrede i 1979. Udover at tilbringe skoleferier i Polen og bevare kontakten til familien, gjorde Nathalies forældre ikke meget ud af, at hun skulle føle sig ’polsk’. Her fortæller hun om typiske karaktertræk, stærke holdninger og forskellen på forældreskab på dansk og polsk.

Nathalie Ostrynski er featurejournalist og klummeskribent på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion, hvor hun skriver om blandt andet identitet og tidsånd. Om hvem vi er og hvorfor vi er det. Nathalie Ostrynski er født i 1980 i Horsens, vokset op i Hadsten og har aldrig boet i Polen, som hendes forældre begge stammer fra. Ostrynskis far kom til Danmark som politisk flygtning i 1969 og hendes mor indvandrede i 1979. Udover at tilbringe skoleferier i Polen og bevare kontakten til familien, gjorde Nathalies forældre ikke meget ud af, at hun skulle føle sig ’polsk’. Her fortæller hun om typiske karaktræk, stærke holdninger og forskellen på forældreskab på dansk og polsk.

Kosmopolsk Ostrynski Nathalie Polen polsk Poland Polish journalist Berlingske smiler foto af Anne Bæk

Foto af Anne Bæk

Hvad er dit tidligste minde fra Polen?

”Det manifesterer sig nok mest som én lang billedstrøm i stedet for ét enkelt minde. Det er at træde ind i den dirrende, rustne elevator op mod mine bedsteforældres lejlighed og trykke på ti-taller, se min bedstefar hive salte agurker op af en lille tønde, høre mændene råbe fra de åbne ladvogne på markedet og sige højt av til min mor, der fletter mit hår, så jeg kan se fin ud, når vi skal besøge hendes polske venner. ”

Om efteråret samler du svampe og kender kun deres polske navne. Hvad har du ellers med hjemmefra, der er typisk polsk?

”Jeg har en voldsom forkærlighed for alt, hvad der er paneret. Særligt svinekoteletter. Og så taler jeg ret højt. Det er i hvert fald et gennemgående træk på min fars side af familien, som jeg dagligt af min mand bliver anklaget for at have båret videre. Jeg er heller ikke bange for at diskutere. Igennem min barndom har jeg overværet mange højtråbende politiske og samfundsmæssige debatter henover kaffen, småkagerne og maden, når polakkerne mødtes. I min fars familie havde de en tradition med at spille domino og det gik ret heftigt for sig. Der er et eller andet med den måde, som polakker udtrykker sig på, der er ligefrem, kontant og stædig – og jeg elsker det!”

Hvilke typiske polske traditioner bevarede I derhjemme?

”Den mest synlige var nok karpen til jul. Jeg har aldrig kunnet fordrage den karpe og jeg var forfærdelig misundelig på mine danske venner, der fik lækker brun sovs, and og risalamande til jul. Mine forældre har hørt mig som barn holde lange foredrag om den store uretfærdighed i, at vi skulle fejre en højtid med noget så kedeligt som en fisk, der smager af mudder. Ellers var vodkaen ved festlige lejligheder en klassisk tradition. Min far har gennem mange år påstået, at man ikke får tømmermænd, hvis man kun holder sig til vodka. Den køber jeg stadig ikke.”

Som barn ønskede du ikke at tale polsk, og dine forældre insisterede ikke. Har du i løbet af din ungdom eller voksenliv haft faser, hvor du følte et behov eller et ønske om at have større tilknytning til Polen?

”I min ungdom havde jeg stadig alt for travlt med kaste det polske bort, fordi det ikke repræsenterede nogen stor værdi for mig. På papiret er jeg mønsterbryder og med blikket rettet mod et andet liv end det jeg kom fra, var der ikke noget at hente i min polske baggrund. Men jeg tog fejl. Da jeg blev journalist, opdagede jeg, at en del af min grundlæggende nysgerrighed stammer fra, at jeg som barn var på evigt antropologisk arbejde ud i det danske – både sprog, kultur og hverdagsliv. Med den eksplosive vækst i Polen blev det pludselig fagligt interessant at dykke ned i både landet og min egen baggrund. Faget gav mig carte blanche til at stille spørgsmål til alt. Også til hvad jeg selv kommer fra. Nu, hvor jeg selv har børn, har jeg en helt anden lyst til at tage til Polen og vise dem de steder, hvor jeg selv har været som barn. Og jeg fortryder noget så grueligt, at mit stædige niårige jeg insisterede på kun at tale dansk. I dag kan jeg læse og forstå polsk. Men jeg er virkelig langt bagud i forhold til udtale.”

Har du indtryk af, at forældreskab på polsk er anderledes end på dansk?

”Ja, jeg tror, at polske forældre stadig er langt mere disciplinerede end de danske. Jeg tror heller ikke, at der er særligt mange mænd i Polen, der sammen med deres mandlige venner går ture med barnevognene på barsel, som man ser det her i København. Og så er forældreskab nok stadig mere en kollektiv opgave i Polen, hvor hele familien –bedstemødre, mødre, fædre osv. –  tager sig af barnet og har holdninger til, hvordan det skal opføre sig.”

Gør du noget for, at dine børn skal kende deres polske baggrund og føle sig hjemmevant i den?

”Jeg beder altid mine forældre om at købe polske børnebøger med hjem til os, så har jeg noget liggende de eller jeg kan læse lidt op af. Min mor laver også polsk svampesuppe og pierogi med svampe til juledagene. Og i takt med, at de vokser op, gør jeg meget ud af at fortælle dem historier fra min barndom, om mine oplevelser i Polen og hvad deres oldeforældre oplevede under Anden Verdenskrig. De skal kende deres historie.”


I den by du oftest besøger i Polen, hvad er din anbefaling til en kulturel oplevelse?

”Senest har jeg været på besøg hos min far i Czestochowa, og hvis man virkelig vil have en dyb forståelse af, hvad den katolske kirke betyder for polakkerne, skal man tage op til kirken på Jasna Gora, sætte sig ind i kapellet og være vidne til en messe. De ansigtsudtryk man finder der, er en hel verdenshistorie af følelser.”

 

Lyt til Nathalie Ostrynski, Bertel Haarder og Rushy Rashid, der diskuterer, hvordan vi får øjnene op for polakkerne, som er den største indvandrergruppe i Danmark i de senere år og fordomme om polakkerne: 

Radio24syv // Rushys Roulette

Og læs Ostrynskis artikel på Berlingske

min-forandrede-far-jeg-har-altid-vaeret-den-fremmede

By |2018-10-03T10:24:51+00:0002/10/18 |PEOPLE, RELATE|

Leave A Comment